Den halvhøje, Commen Kåre, Margarine Jens og Den lange. 27.11.11.
I Grønland betyder navne næsten altid noget; lille rype, snefnug, ørevoks, bølge, lille blomst, osv. Man kan faktisk også være så uheldig at hedde “Den grimme” eller “Een man ikke kan stole på”. Danskerne får åbenbart også meget hurtigt “kælenavne”. Den stakkels Kåre, som kommer ind i mellem og underviser på bl.a. Common Core uddannnelsen her, hedder nu Common Kåre; den halvhøje var en 148 cm høj kvinde, som forsøgte sig med hundespand, men den mest sjove hørte jeg forleden, da jeg kørte med Ulla til Brugsen: “Gudddd, der går Margarine Jens. Det er 100 år siden, jeg så ham sidst”. Den stakkels mand hedder Jens Mønsted. Den Lange er MiaJohanne. Hun har det svært, når hun går til bønehaven med hue og barnevogn, som det er svært at nå ned til, samtidig med at hun både skal besvare den to-årige Håkans uendelige række af spørgsmål fra kælken, som hun trækker efter sig, og så også koncentrere sig om det umådelige privilegium, vi har her; Vi bor på toppen af jorden og er de første til at få den friske luft, skyerne, solens lys og som regel den uendelige sigtbarhed. Hun øver sig også på at stå på ski, men så koncentrerer hun sig ikke om så meget andet end dét og mobilen.
Der har været rigtig meget arbejde de sidste par uger. Jeg er begyndt at lave gruppetegneterapi onsdag aften. Det er en så stor succes, at alle kommer til trods for at de skal komme direkte fra skole kl. 16. Det er sjovt, givende og helt utrolig varmt. Det er noget, jeg meget gerne vil fortsætte med. Det har selvfølgelig været lidt anstrengende, fordi det har ligget oveni arbejdstiden, men det mærker jeg først når jeg låser den sidste dør og går ud i polarnatten, hvor der enten er en forrygende snestorm eller en overdådig stjernevrimmel. Alt er lige nu bare hvidt og selv hundene er blevet pæne igen . Hvalpene er blevet lænkede og står og ser ud som om, de synes, det er en vældig dårlig spøg.
Kuldefaktoren er nede omkring minus 18 og alle siger, at det bliver en hård vinter. Det er jeg glad for. Jeg elsker kulden, som er tør, lækker og hvid. Og så kommer Lasse jo, så det skulle nødig være noget pjat det der med Grønland. I den sammenhæng har alle iøvrigt – som sædvanligt – været utrolig søde med lovning på tøj, fodtøj, slædeture, snescooter og udlån af ski og skistøvler+instruktion i skiløb; måske skal jeg selv prøve det der med skiene. Dem kan man låne gratis i skiklubben, som oveni købet ligger lige ved skolen. Da Lasse også er vild med laks har jeg skaffet nogle kg (25) ferske, men også – en gave fra Hans – en halv side lyngrøget laks fra et sted på kysten, hvor han sejler. Grønlandsk skællaks, røget over lyng – så kan alt andet godt pakke sammen, så han kan glæde sig.
De to sidste uger har også budt på en grad af sociale sammenkomster, som jeg aldrig tidligere har prøvet; forrygende middag hos Jytte med Kirsti og Anne Maria; to middage hos Ulla sammen med først Kåre, Lars, Regine, dernæst Elias og Karin – og deres søn, som er helikopterpilot. En rigtig dejlig afskedsmiddag hos Kirsti, som nu rejser tilbage til Bergen for godt – som man siger her, sammen med Anne Maria, Jytte og Magdelene, som jeg ikke har truffet før, men som det viste sig stort set er nabo. Hun har en strikkemaskine, som hun gerne ville have noget hjælp til, så det skal nok blive til meget mere, og gav anledning til, at jeg nu vil have mine strikkemaskiner herop, hvis de da ikke er helt rustne. Jeg håber, det bliver billigere at købe det, der mangler end at købe en ny. Det bliver i alle tilfælde spændende.
Ellers har jeg nærmest været flyttet ind hos Hans og Ulla og fået det mest fantastiske mad. Hans er en af den slags guddommelige mænd, som ikke bare elsker at lave mad, men som også kan det, og så er det jo bare så fantastiskt dejligt at gå fra en gruppeterapi, der er lykkedes, så man er nærmest høj, direkte til et bord med hvalsuppe, som er noget af det lækreste, jeg har smagt. Hans laver suppen på kød fra tre forskellige steder på vågehvalen (sildepisker). Alle tre slags kød smager forskelligt, det ene mere dejligt end det andet; det ene af krølfedt (men bedre), det andet af friskplukkede nødder og det tredje af noget fint, fint kalvekød. De andre dage har han lavet helleflynder, laks, lam og andet fantastiskt.
I morgen skal jeg ikke noget; onsdag laver Hans sælsuppe, torsdag kommer Anna Maria fra Narsaq hér, fredag er jeg inviteret ned til Jytte, hvor jeg skal fremvise min lille Ghandirok for et par, hun kender, lørdag er der julefrokost på hotellet, osv. osv.
12.-13. og 14. skal jeg til Nuuk på en konference. Desværre er det d. 13. at Lasse kommer, men der er en del, som godt vil tage sig af ham. Jeg havde glædet mig til at se ham stige ud af flyveren, men jeg håber, at der er en venlig sjæl, der vil tage et billede af ham. Når jeg kommer hjem fra Nuuk venter der forhåbentlig en dejlig måned sammen med ham. Han skal i alle tilfælde fotograferes, for jeg har nemlig fået et fantastisk kamera med 338 sider manual og linser til både ditten og datten. DortheIvalo siger, at jeg bare skal fotografere med hjertet, og det bliver jo ikke så svært, når Lasse skal være prøveklud for indlæring i blænder og ISO. Jeg har lånt Ullas lejlighed, så han kan sove, som han vil og på den måde få lov at nyde nordlyset, som han glæder sig til.
