Den dag, jeg tog kørekort. 30.10.11,

Var en herlig dag – altså rent vejrmæssigt. Se bare:

http://dortheivalo.blogspot.com/2011/10/om-ikke-andet.html

Det er selvfølgelig begrænset, hvor mange biler, der findes i Sisimiut, men dem, der findes, indeholder  – for en stor dels vedkommende  – en chauffør, som har sit helt eget, specielle forhold til det at køre bil. Og så er der jo alle hundene og ikke mindst småbørn og endnu værre børn i skolealderen, som virker som om biler er noget utyske, som først har interesse, når de bliver 18.

Men jeg fik mit kørekort.

Alle mine køretimer bestod i glatbanekørsel. (8 x 45 minutter + 1 times teori).

Nu skal jeg så bare tage mig sammen til at køre i skolens bil. :-) Når jeg først har prøvet det, bliver jeg nok ikke til at hive ud af den bil.

Det har været en fantastisk uge. Arbejdet er både spændende og givende og vejret har været helt i top. 10-12 graders frost, uendelig blå himmel, som får fjeldene til at stå i en kontrast, som jeg aldrig kan få nok af.

I midten står Ulla og drikker vand fra hullet i elven. Jeg fik også noget selvom jeg hellere ville ryge, mens hun gik derned.

Om aftenen var Ulla og jeg inviteret ud til Anne Maria, som underviser på sprogcentret, og som har boet flere år i Moskva. Det var meget, meget hyggeligt med ørred og russik salat og gedeost og megen grin. Anne Maria bor meget flot med udsigt til Canada, hvilket betyder, at hun dagligt kan se alle hvalerne og de fantastiske solnedgange her.

Dette billede er nu taget oppe fra min lejlighed. Det er jo heller ikke at kimse af.

Somme tider bliver jeg skrækslagen ved tanken om, at jeg en skønne dag skal forlade Grønland.

 

 

 

 

 

 

 

Advertisement

~ by norregaardnielsen on October 30, 2011.

3 Responses to “Den dag, jeg tog kørekort. 30.10.11,”

  1. Gratulerar!

  2. Tak. Ja, det er virkelig dejligt, specielt nu, hvor det er meget koldt her.

  3. Jeg kan se, at du har linket til mig et par gange og ledsaget dit link til mig med nogle meget fine, smigrende ord. Tak skal du have.
    (Uanset om du forøvrigt har et dyrt eller billigt kamera, kan du sagtens tage gode billeder. Jeg skifter mellem mit store tunge kamera og mit lillebitte compaktkamera og forskellen er ikke at se på bloggen. Tro på dig selv og se med dit hjerte, så skal det nok blive godt.. :-) )

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Connecting to %s

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.