Nuuk tur retur, og så meget andet. 2.10.11

Jeg glædede mig rigtig meget til at komme til Nuuk. Det var første gang. I Grønland har man altid fri den dag, man skal rejse, og den dag, man skal hjem. Jeg gik ned på skolen for at printe min billet ud og for at gøre et eller andet, Ulla gerne ville have mig til. Og så skete dét, som selvfølgelig ikke må ske. Jeg havde bestilt billet til næste dag!!! og vi får billetter, som ikke kan byttes. Der blev bestilt en ny billet, så jeg kom afsted med lidt stadig vådt tøj i kufferten.

Det var en rigtig flot dag.

Ved lufthavnen

Kilden ved lufthavnen

Sisimiut

Dernede et sted på lufthavnsvejen går Ulla og ånder sandsynligvis lettet op.

Flyveturen var utrolig flot.

Her er – tror jeg – Sdr. Strømfjord. Og lige efter Sukkertoppen Isbræ.

Naturen i Nuuk er helt anderledes end her.

Lige før landing i Nuuk.

Sigtbarheden her i Grønland er uforståelig. Det fjerneste fjeld på billedet ligger 112 km væk.

Jeg boede hos Hans, som dog var på jagt de fleste af dagene. Da jeg ankom var han lige kommet tilbage fra fiskeri, så vi spiste noget fantastiskt lækkert nyfanget laks. Resten blev vakuumpakket.

Undtagen store stykker, som skulle bruges som agn til helleflynderfiskeri. Det smagte iøvrigt herligt råt.

Udenfor lå gevir og hoved af sønnens nyligt skudte ren.

Jagt i Grønland er helt anderledes – synes jeg – utrolig end andet, jeg har set. Renen vejede ca. 90 kg og var blevet skudt af sønnen, som havde gået 20 timer for at få den til båden. Han havde været nødt til at gå to gange, fordi han “kun” kunne bære halvdelen ad gangen.

Kurset, jeg var på, var både spændende og lærerigt med masser af nytænkning.

Det var lidt underligt, at være i en by i Grønland, hvor man faktisk kan gå fra butik til butik på en gade. Udvalget var selvfølgelig meget større end i Sisimiut, men jeg fik nu ikke købt noget og Nuuk er ikke lige min kop te. For mig er Sisimiut meget mere Grønland, ikke mindst på grund af alle hundene. I Nuuk er hundeslædekørsel ikke tilladt. Til gengæld må man have hvilken som helst hund; og det havde de. Og så har de også isfjelde. Det findes ikke her.

Og andet som var lige så flot som i Sisimiut:

Ravnen ville gerne have del i resten af laksen.

Hans med sin hvaltand. Hvalen var skudt i Godhavn.

Der var godt nok også nok at skyde med.

Og så var der selvfølgelig julemandens postkasse.

Søndagen bød på morgenmad hos Hans og Ullas ældste søn, svigerdatter og utrolig søde børnebørn, som frembragte lidt hjemvé. , og senere på dagen kaffemik hos Hans´ ældste bror. Begge dele var rigtig hyggelige.

Hans kørte mig til lufthavnen. Man må ikke køre hundeslæde i Nuuk, men gerne med snescooter.

Efter endnu en meget flot flyvning, var jeg hjemme igen og Ulla huskede at hente mig i lufthavnen.

Siden har jeg igen været til middag hos Jytte sammen med Børge og to katte. Nu er der desværre kun een tilbage.

Det var en rigtig hyggelig aften – som sædvanlig. Vejret var fantastiskt.

og Jytte havde, med Børges hjælp, fået udvidet sin park.

Idag er Børge taget til Danmark, hvor han skal være nogle dage, før han skal på elgjagt. Det blev til nogle rener. Jytte har fået hængt noget til tørre på skuret: